Bygningsrådgiveren er stiftet af Tommy Horst, der kombinerer solid håndværksmæssig baggrund med dyb teoretisk viden. Han er uddannet bygningskonstruktør, exam. bygningstaksator, beskikket bygningssagkyndig, certificeret energikonsulent og syn og skønsmand.
Tommy har gennem hele sin karriere haft en passion for byggeri og en nysgerrighed for, hvordan man skaber holdbare og velfungerende bygninger. Han har set, hvad der fungerer godt – og hvad der kan gå galt – og bruger den erfaring til at hjælpe andre med at træffe de rigtige valg.
Det, der begyndte som en personlig rådgivningsvirksomhed, er siden vokset til en landsdækkende forretning. I dag står et team af kompetente og erfarne bygningsrådgivere bag Bygningsrådgiveren.dk. Sammen løser vi de fleste typer opgaver inden for byggeteknisk rådgivning – altid med fokus på kvalitet, uvildighed og tryghed for kunden.
Hos Bygningsrådgiveren er målet klart: Vi hjælper med at sikre bygninger og deres ejere de bedste leveforhold – nu og i fremtiden. Vi er en uvildig byggeteknisk rådgiver for både private boligejere, bygherrer og virksomheder. Vores rådgivning spænder fra vedligeholdelse og skader til optimering af energiforbrug og indeklima.
Vi fokuserer på at give dig den viden og tryghed, du har brug for som ejer. Vi gennemgår bygningens tilstand, finder årsagerne til eventuelle problemer som fugt, sætningsskader eller højt energiforbrug og anbefaler den bedste løsning, så du kan handle trygt og velinformeret. Selv mindre forhold – som løse fliser på badeværelset – hjælper vi med at få styr på, så din bolig bliver sund og sikker.
Som uvildig byggerådgiver arbejder vi udelukkende for dig og dine interesser. Vi kombinerer faglig dybde med praktisk erfaring, så du får klar, forståelig og brugbar rådgivning – uanset om du står overfor et boligkøb, en renovering, et nybyggeri eller blot ønsker et sundhedstjek af din ejendom.
Kort sagt: Vi er din partner, når du vil forstå, beskytte og forbedre din ejendom – og din garanti for faglig, uvildig og tryg byggeteknisk rådgivning.







Vores formål er din tryghed i hele byggeprocessen
Vores formål er at hæve kvaliteten i det byggede miljø ved at kombinere faglig viden og mangeårig erfaring med et personligt engagement i hver eneste sag. Vi skaber gennemsigtighed, tydelige beslutningsgrundlag og ansvarlig styring af kvalitet, tid og økonomi, så kunden kan træffe sikre valg – uden unødige risici og overraskelser.
Vores mission er at sikretryghed og uvildig bygningsrådgivning
Som bygningsrådgiver er det vores mission er at skabe tryghed hos den enkelte boligejer/bygherre/virksomhed, der gerne vil købe, sælge, ombygge eller renovere, og som i de fleste tilfælde ikke har grundlæggende forstand på byggeri.
Vores erfaring er, at alene det at byggefirmaerne ved, at der er koblet en bygningsrådgiver på, gør, at byggesagen forløber fornuftigt – med små udsving.
Vi rådgiver altid gerne om og anbefaler at medinddrage de mest klimavenlige løsninger. Både fordi det på sigt er det mest økonomiske, og fordi det giver mest komfort i dagligdagen og ejerglæde.
Vision – vi vil fremstå som en bygningsrådgiver man kan have tillid til
Vores basis er viden og erfaring plus et personligt engagement i hvert eneste byggeri. Med dette som udgangspunkt er det vores ønske og vision fortsat at være i øjenhøjde med og værdsat af vores kunder og respekteret af vores kolleger i branchen, herunder de byggefirmaer, som vi med jævne mellemrum får til opgave at gå efter i sømmene.
