”Byggeteknisk gennemgang og konsekvenser for økonomien”
Uanset om I køber lejlighed, hus, rækkehus eller sommerhus, er det vigtigt at have en person med, der har forstand på byggeri, og som kan se fysiske fejl og økonomiske faldgruber.
Nogle har en håndværker eller en god ven eller bekendt med, men det optimale er en byggeteknisk rådgiver – en køberrådgiver, der kan vejlede jer som køber, og som ikke lader sig distrahere af den flotte udsigt og tanken om hyggelige grillaftener på terrassen.
Vi finder fejl og mangler og forklarer konsekvenserne
Som byggeteknisk køberrådgiver kigger vi nøgternt på bygningen – er der fejl og mangler? Hvad vil det koste at udbedre? Kun på denne måde, kan I se, om det hele hænger sammen økonomisk.
En køberrådgivning er dermed en af de bedste investeringer, I kan foretage inden selve købet, da det kan sikre jer mod uforudsete, og måske store, økonomiske overraskelser, når I er flyttet ind.
Er tilstandsrapporten på huset
fyldestgørende?
Måske er der allerede en tilstandsrapport på ejendommen. Her forklarer vi, hvad I skal være opmærksomme på, og om der skulle være vigtige ting, der ikke er med i tilstandsrapporten.
På den måde sikrer, vi at rapporten er retvisende, og at der ikke er noget, der er overset.
Køberrådgivning kan mod merpris suppleres med en rapport over konstaterede fejl og mangler, der kan anvendes i det videre forløb i ejendomshandlen.